Akupunktur

Akupunktur bygger på den teori, at sygdom og lidelser kan kureres ved, at der stikkes nåle gennem huden i særlige punkter. Lidelser opstår som følge af ubalancer i kroppen, og ved hjælp af nålene aktiverer man kroppens egne helbredende kræfter, så balancen kan genskabes.

Akupunktur er en seriøs behandlingsform, der har sit ophav i den kinesiske medicin og filosofi, og er her blevet praktiseret i årtusinder. Akupunktur kan benyttes til at behandle både kroniske og akutte sygdomme. Det kan benyttes som forebyggende behandling, og benyttes ofte til at lindre smerter. Blandt andet: gigtsygdomme i led og muskler, migræne/hovedpine, rygsmerter og tennisalbue.

Akupunktur er en alternativ behandlingsform, men har siden 1970’erne vundet indpas blandt danske læger. Således benyttes akupunktur nu på mange hospitaler verden over, og verdenssundhedsorganisationen WHO har udarbejdet en liste over en række sygdomme, hvor akupunktur anbefales som behandlingsmetode. Den tæller blandt andet: smertebehandling, neurologiske lidelser, luftvejslidelser, muskel- og knoglesygdomme, med flere.​

Brug for hjælp?

Kontakt FYS2000 herunder, eller på telefon 23 43 28 57​

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt